Behandlingsformer ved Kropscura
Kropsterapi i Aarhus
Kropsterapi i Aarhus
Kropsterapi er en holistisk behandlingsform, der arbejder ud fra kroppens egne signaler og symptomer. Med udgangspunkt i både det fysiske og det psykiske arbejder jeg som kropsterapeut for at skabe balance i kroppen. Hos Kropscura kombineres forskellige teknikker i en kropsterapeutisk behandling. Dette omfatter teknikker fra fysiurgisk massage, kranio Sakral Terapi , triggerpunkter, øreakupunktur, organmassage, bindevævsmassage og ledmobilisering, der tilsammen støtter kroppens naturlige helbredelsesprocesser. Behandlingen foregår i rolige og trygge omgivelser i min klinik i Aarhus, hvor jeg hjælper klienter fra områder som Risskov, Viby, Skåde og Tilst.
Kropsterapi behandling - mod stress, spændinger og følelsesmæssige blokeringer
Kropsterapi er særligt målrettet dig, der døjer med stress, angst, spændinger eller fysiske smerter. Mange oplever spændingshovedpine, kæbespændinger, lændesmerter eller generelle muskel-spændinger som følge af psykisk ubalance – og netop her kan kropsterapi behandling gøre en markant forskel.
Kropsterapien henvender sig ligeledes til personer med kroniske smerter, belastningsskader eller udfordringer i bevægeapparatet på grund af forkert kropsholdning og/eller dårlig arbejdsstilling. Jeg arbejder med hele kroppen og ser bag symptomerne for at finde de bagvedliggende årsager til dine udfordringer.
Måske spænder du i skuldrene, har ondt i ryggen eller sover dårligt om natten? Ved at arbejde med kroppen såvel som nervesystemet kan vi sammen skabe ro og balance, og du vil med tiden opleve, at spændinger og smerter slipper. Behandlingen støtter også ved følelsesmæssige blokeringer, hvor kroppen har “gemt” gamle oplevelser eller belastninger, som nu viser sig som ubehag eller uro.
Et individuelt forløb med fokus på dig
Hvis du booker en tid til kropsterapi hos mig, starter vi altid med en samtale om, hvad du oplever i din krop og din hverdag. Det er ikke afgørende, hvilken behandlingsform du vælger online – vi finder sammen ud af, hvad der passer bedst til dig og din situation. Jeg laver en professionel vurdering af dine behov og sammensætter herefter en personlig behandling med elementer fra flere forskellige teknikker.
Behandlingen er et individuelt skræddersyet forløb, der kan inkludere alt fra blide ledmobiliseringer og muskelenergiteknikker til dybdegående fysiurgisk massage, bindevævs-behandling og kranio sakral terapi. Kropsterapi er med andre ord ikke én metode – det er en samlet tilgang, hvor jeg bruger alle de redskaber, jeg har i min værktøjskasse for at skabe varige resultater for dig.
Kontakt mig
Jeg er lægeeksamineret og RAB-certificeret fysiurgisk massør samt komplementær kropsterapeut med solid erfaring i at arbejde med både fysiske og psykiske problematikker.
Min klinik ligger centralt i Aarhus, og jeg har klienter fra hele byen – herunder Risskov, Viby, Skåde, Tilst og omegn – der søger professionel kropsterapi behandling for alt fra dagligdags spændinger til mere komplekse stressrelaterede symptomer.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om, hvordan et forløb med kropsterapi kan hjælpe dig. Du kan med fordel skrive til mig, da jeg ikke er i nærheden af telefonen, når jeg behandler.
Ofte stillede spørgsmål om kropsterapi
Hvad kan kropsterapi hjælpe med?
Kropsterapi kan hjælpe dig med at slippe fysisk og mental spænding og skabe mere ro i kroppen.
Mange oplever bl.a.:
- Mindre muskelspænding og smerter
- Bedre søvn og mere energi i hverdagen
- Mere kontakt til kroppen og egne behov
- Bedre evne til at mærke og regulere følelser
- Større indre ro og mindre stress
Det er ikke en “quick fix”, men et forløb, hvor der skabes en bedre balance i krop og sind. Der arbejdes med at få mere ro på nervesystemet, så det bedre kan reguleres.
Hvad koster kropsterapi?
En enkelt session koster 600 kr. (60 min.). Prisen er den samme for de udbudte behandlingsformer.
Behandlingstiden er inklusiv en indledende samtale, samt af- og påklædning og betaling.
Skal kunden selv have lagen og håndklæde med?
Nej, der er altid rene lagner, håndklæder og tæpper på briksen.
Hvad går kropsterapi ud på?
Kropsterapi tager udgangspunkt i, at krop og sind hænger tæt sammen.
En session kan fx bestå af:
- Samtale om, hvad du ønsker hjælp til
- Behandling på briks med forskellige afspændingsteknikker, fx blide massagestrøg, tryk, muskelenergiteknikker, nåle i form af øreakupunktur og arbejde med åndedrættet
- Hjælp til at mærke kroppen og forstå dens signaler
- Øvelser, du kan bruge derhjemme til at skabe mere ro og nærvær
Formålet er, at du går herfra med en lettere krop, mere ro i nervesystemet og bedre kontakt til dig selv.
Kan kropsterapi hjælpe på bekymringer?
Ja, kropsterapi kan ikke fjerne bekymringerne i dit liv, men den kan hjælpe dig med at håndtere dem anderledes.
Ved at arbejde med åndedræt, spændinger og nervesystem får du:
- Mere ro i kroppen, når tankerne kører rundt
- Større evne til at “komme ned i kroppen” i stedet for at sidde fast i hovedet
- Konkrete redskaber til at falde til ro, når bekymringer fylder
For nogle kan kropsterapi også være et godt supplement til samtaleterapi eller anden professionel hjælp.
Hvad fjerner stress og angst?
Der findes desværre ikke én behandling, der “fjerner” stress og angst – men flere ting kan hjælpe:
- Afspænding, ro og restitution (nervesystemet skal have tid til at falde til ro)
- Ændringer i hverdag og belastninger (arbejde, pligter, krav)
- Professionel hjælp (læge, psykolog, terapeut)
- Kropsterapi, som kan støtte kroppen i at slippe spændinger og uro
I kropsterapi arbejder vi bl.a. med:
- At berolige nervesystemet gennem åndedræt og afspænding
- At løsne spændinger, som ofte hænger sammen med stress og angst
- At give dig konkrete øvelser til at finde ro i kroppen i hverdagen
Ved alvorlig eller længerevarende stress, angst eller depression er det vigtigt, at du også taler med din læge/psykolog – kropsterapi kan være et supplement, men erstatter ikke lægelig behandling.